Et bosted I Slagelse Kommune ved Sørbymagle med fokus på trivsel og glæde
I vores bo tilbud indgår et kontaktpersonsystem for hver enkelt beboer, som derigennem kan knytte en tæt relation med en af vores medarbejdere på bostedet. Derigennem vil der løbende blive arbejdet med at optimere den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt hverdagsliv, hvor der også er mulighed for at opnå tætte relationer til andre mennesker.
I dagligdagen på vores bosted fokuserer vi på det pædagogiske aspekt på at inddrage og styrke den enkelte beboers ansvarlighed og inddragelse i fællesskabet. Beboere på vores bosted vil blive stillet daglige opgaver i form af passende praktiske funktioner, som hjælper både dem selv og bostedets andre beboere.
Disse opgaver på bostedet kan blandt andet bestå af madlavning i hold, tøjvask, havearbejde osv. Den pædagogiske gevinst for den enkelte beboer i denne forbindelse er, at der aktivt bidrages til bostedets fællesskab og skaber glæde for sig selv og andre.